Ord av visdom

AŞL-I-KULLU'L-KHAYR
(Ord av visdom)
Åpenbart av Bahá'u'lláh,
oversatt til dansk

I Guds Navn, den Ophøjede, den Højeste

Kilden til alt godt er tillid til Gud, lydighed mod Hans bud og tilfredshed med Hans hellige vilje og glæde.

Visdommens inderste kerne er gudsfrygt, frygt for Hans svøbe og straf og ængstelse for Hans retfærdighed og lov.

Religionens inderste kerne er at vidne om det, som Herren har åbenbaret, og følge det, som Han har bestemt i sin mægtige bog.

Kilden til al ære er anerkendelse af alt, hvad Herren har givet og tilfredshed med det, som Gud har befalet.

Kærlighedens inderste kerne er for mennesket at vende hjertet mod Den Elskede og skille sig fra alt undtagen Ham og intet ønske undtagen det, som er hans Herres ønske.

Sand ihukommelse er at omtale Herren, Den Alpriste, og glemme alt andet undtagen Ham.

Sand tillid er for tjeneren at udføre sit arbejde og kald i denne verden, at holde fast ved Herren, intet at søge undtagen Hans nåde, fordi i Hans hænder ligger alle Hans tjeneres skæbne.

Løsrivelsens inderste kerne er for mennesket at vende ansigtet mod Herrens boliger, at træde frem for Hans nærværelse, skue Hans åsyn og stå som vidne foran Ham.

Forståelsens inderste kerne er at give vidnesbyrd om sin fattigdom og underkaste sig Herrens vilje, Herskeren, Den Nådige, Den Almagtsfulde.

Kilden til mod og styrke er at fremme Guds Ord og at være standhaftig i Hans Kærlighed.

Næstekærlighedens inderste er for tjeneren at berette om sin Herres velsignelser og skænke Ham tak til alle tider og under alle forhold.

Troens inderste kerne er fåtal af ord og overflod af gerninger; den, hvis ord overgår hans gerninger, ved i sandhed, at hans død er bedre end hans liv.

Den sande tryghedens kerne er at iagttage tavshed, at se på tingenes afslutning og at forsage verden.

Begyndelsen til storsind er, når mennesket bruger sin rigdom på sig selv, på sin familie og på de fattige blandt sine brødre i troen.

Rigdommens inderste kerne er kærlighed til mig; hvem der end elsker mig besidder alt, og den der ikke elsker mig er sandelig blandt de fattige og nødlidende. Dette er, hvad herlighedens og stråleglansens hånd har åbenbaret.

Kilden til alt ondt er for mennesket at vende sig bort fra sin Herre og sætte lid til det gudløse.

Den mest brændende ild er at betvivle Guds tegn, at strides ørkesløst om det, Han har åbenbaret, at fornægte Ham og føre sig hovmodigt frem for Ham.

Kilden til al lærdom er kundskab om Gud, ophøjet være Hans ære, og dette kan ikke opnås undtagen gennem kundskab om Hans guddommelige manifestation.

Nedværdigelsens inderste kerne er at gå bort fra Den Barmhjertiges skygge og søge ly hos Den Onde.

Kilden til fejltagelse er at tvivle på Den ene sande Gud, stole på noget andet end Ham og flygte fra Hans Lov.

Sand fortabelse er for den, hvis dage er blevet tilbragt i fuldkommen uvidenhed om sig selv.

Den inderste kerne i alt, hvad vi har åbenbaret for dig, er retfærdighed, er for mennesket at løsrive sig fra ligegyldig indbildning og efterligning, med enhedens øje opdage Hans strålende værk, undersøge alt med et søgende sind.

Således har vi belært dig, åbenbaret for dig visdommens ord, således at du må være taknemmelig mod Herren, din Gud, og søge ære heri blandt alle mennesker.